Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

mandag den 31. december 2012

Jeg kan faktisk slet ikke huske.........
hvor det var, jeg så den form henne. Men da jeg først havde set den, så var jeg nødt til at finde ud af, hvor man så kunne købe den. Jeg har det sådan lidt - og det er sikkert kun mig - at hvis der findes noget til bagning, som jeg opdager, jeg ikke har. Så er der kun én vej. Det må findes - og med hjem. Så vi kørte Horsens til Butik Jes Pors. Han havde den nemlig. Og så fik vi samtidig en hyggelig tur ud af det - sådan op til jul - mig og manden min.

 
Faktisk består formen af tre dele. Bund, sider og låg. Jeg købte bund og sider - får man brug for et låg, kan man bruge en bradepande til at ligge oven på. Formen skal smøres med olie mindst ti gange over fem dage - så er den klar til blive brugt.  Der var jeg nået til i går, så jeg ville prøve at lave et "rigtigt" franskbrød til en forandring. 


 Og resultatet blev rigtig godt. Det skal siges, at jeg faktisk prøvede at lave to franskbrød. Det andet blev bagt i en almindelig form af metal. Det var faktisk færdig 8 minutter før det i træformen. Jeg prøvede at tage det i træet ud samtidig med det i metallet. MEN - det var slet ikke bagt. Så tilbage i formen og ovnen med det. Begge brød hævede flot op - så jeg er nødt til at prøve nogle flere gange med forskellige brødtyper for at se, om der ER forskel, som Aurion skriver. Det er dem, der har lavet formen. Nå, men her er opskriften:
(Ups, ja, jeg var forresten udgået for gær, så det er første gang, jeg har prøvet med tørgær - men bestemt ikke nødvendigvis den sidste - som sagt blev brødet rigtig godt).
1 brev tørgær, ca. 1000 g mel, 3 dl mælk, 3 dl vand, 2 tsk salt, 50 g Becel, 1 æg. Æltes, æltes og æltes på maskinen i ca. 10 min. Hæver én times tid, fordeles i to forme, efterhæver ca. 20 min. snittes på langs, smøres med sammenpisket æg, drysses med birkes, bages ved 200 grader i ca. 30 min. (og det er så i en almindelig metalform) og 38 min. hvis I har en træform :o) Go' fornøjelse.

søndag den 16. december 2012

Velkommen hjem Karen
Min kollega Torben skulle hente datteren i Kastrup Lufthavn, hun har rejst rundt i Indien i fire måneder. Og så syntes han, det kunne være sjovt at stå med en kage og tage imod hende. Jeg håber, hun syntes, den var sjov og smagte godt.

tirsdag den 4. december 2012




En rigtig "fed"kage - dog med gulerødder

Opskriften har jeg lånt af anneauchocolat.dk - go' fornøjelse.

Kagen laves sådan her
3 æg
1 1/2 dl smagsneutral olie
450 g brun farin
210 g mel
300 g gulerødder, groftrevet
1 1/2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 tsk stødt nellike
1/2 tsk salt
100 g valnødder, hakkede
2 dl rosiner

Rør alt sammen i en skål. Hæld dejen i en rund form (ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir. Sæt kagen i en kold ovn og bag i 70 minutter ved 180 graders varmluft.
Flødeostecremen laves sådan
200 g flødeost 2 spsk vand prøv at undlade vand, hvis I synes, at cremen bliver for tyndtflydende!
50 g blødt smør (min tilføjelse)

60 g flormelis
1/2 stang vanille, korn af
3 tsk fintreven citronskal
3 tsk citronsaft


Pisk det hele sammen til en homogen creme og fordel på den afkølede kage.

torsdag den 29. november 2012

Så er julebageriet igang.....


Og har i dag bagt otte plader lækre pebernødder - opskriften er her - go' fornøjelse
(må hellere lige tilføje, at jeg lavede dobbelt portion)
 
Pebernødder - ca. 120 stk.
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • 1 æg
  • 2 spsk Piskefløde 38%
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 1/8 tsk hjortetaksalt
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt hvid peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk stødt nellike
  • 100 g smør
Bagetid: 9-10 min. ved 200°.
Ekstra information Fryseegnet: Ja , Både den rå dej og de færdigbagte pebernødder kan fryses. Tø dejen op i køleskab. Del evt. dejen i mindre portioner, når den fryses, så tør den hurtigere.

Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggesnapsen - dejen er meget fedtet. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time. Rul dejen til stænger - brug evt. en lille smule mel. Skær små stykker (på størrelse med hasselnødder) og tril dem runde. Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen.
Tips: Pebernødderne kan opbevares i kagedåse i 1 til 2 uger.
Du kan øge krydderimængderne en lille smule, fx ved dobbelt portion kan de halve teskeer være 1 tsk med top.

Kilde :

søndag den 25. november 2012

Min første vinterkage - til Moster Tove's fødselsdag




 

fredag den 16. november 2012

Jeg har været på kursus.....
 I Brush Embrodery - og hold op, det er sjovt. Det kræver en hel del øvelse, men jeg kan absolut se muligheder i, at man kan male smukke motiver på kager med "glasur". Jeg glæder mig til at få øvet  en masse herhjemme - skal nok vise resultaterne hen ad vejen.

lørdag den 10. november 2012




Dyb, dyb, dyb koncentration.....
I dag havde jeg en flok piger til cupcakekursus - det var supersjovt. Og de fik lavet nogle helt fantastiske cupcakes - og temaet var jul......

  Har de ikke bare være utroligt dygtige?

torsdag den 8. november 2012

Mine første trøfler...
Og jeg må starte med at beklage - det er ikke mine trøfler, der er på billedet. Jeg nåede simpelthen ikke at få taget et foto, vupti, så var de væk. MEN HOLD DA HELT OP, hvor de smagte godt - og det kom fra alle, der var så heldige at få smagt én. Her er opskriften:
ca. 1 kg kagerester (jeg havde både vanillebunde, chokoladebunde med hk chokolade i og marcipanbunde) røres til smuld på foodprocessoren, hældes i en skål, tilsæt 8 store spsk hindbærmarmelade, 140 g kakao, 2-3 tsk rom, 1 bg philadelphia light flødeost og ½ bg philedelphia flødeost (ikke light), Det hele røres godt sammen på røremaskinen, trilles til kugler i lige præcis den størrelse, man lyster, og triller så til sidst i også lige præcis den krymmel, man lyster. PAS PÅ - de er slemt vanedannende. Go' fornøjelse.

mandag den 5. november 2012

Stort til lykke til Helle og Steffen
Der blev gift i lørdags. Jeg fik lov til at lave kagen - og de er lidt vilde med Elvis, så han måtte en tur på kagen.

Og den sang er da lige til et forelsket brudepar.

 Som oven i købet venter tvillinger til januar :o)
 

onsdag den 31. oktober 2012

Til lykke til Lars med hans 25 års jubilæum i dag
Jeg håber, han syntes, kage både var sjov og smagte godt. Lars er jæger både med gevær og kamera, ligesom han kigger på fugle og blomster.

 

søndag den 28. oktober 2012

Stort til lykke til Pernille
Som i går fejrede sin 18-års fødselsdag. Jeg fik lov at lave kagen - og det gav mig mulighed for at prøve med nogle skrappe-pangfarver, da den i hvert fald ikke måtte være lyserød:o) - 
 

fredag den 26. oktober 2012

To hele kan også blive til to halve
Det her er i hvert fald "resterne" af de kagebunde, jeg har bagt til en aflevering i morgen. Der var som sagt en stor og en mindre bund tilbage - Årh hvad - tænkte jeg - så "feder" vi kollegerne igen i morgen. Så de blev lagt sammen, overtrukket som det jo ses, og så napper vi dem i eftermiddag. :o)

torsdag den 25. oktober 2012

Faktisk var der to store kager......
Til at starte med - men pludselig var der kun det her stykke tilbage - og jeg havde glemt at tage billeder. Så I må nøjes..... Det er en chokolade-orange kage - smagte skønt. Her er opskriften - og den er til én kage i en alm. aflang rugbrødsform: 200 g Becel røres med 160 g sukker til det er hvidt og luftigt, tilsæt 2 æg, 1 dl. kærmemælk og 1/2 dl appelsinsirup. Sigt 25 g kakao, 120 g mel, 40 g kagecremepulver og 1 tsk natron og vend det hele sammen. Smør formen godt. Bages ved 170 grader i ca 50 min. Glasur lavet af flormelis, vand og appelsinsirup. Jeg har drysset med hakkede, ristede hasselnødder. Go' fornøjelse.

søndag den 21. oktober 2012

Øh - lidt af det - og lidt af det.....
Og så skal de stå i formen natten over på køkkenbordet og hæve. Om morgenen tændes ovnen på 210 grader - når den er varm, sættes bollerne ind, bages ca. 15-20 min. og vupti - så er der friskbagte boller til morgenteen. Iflg. opskriften skulle der bruges:
15 g gær, 3 dl kærnemælk, 1 dl lunkent vand (opløs gæren heri), 2 dl havregryn, 1 tsk salt og 5-6 dl mel. Jeg kom så også et skvæt solsikkekerner i - og melet blev en blanding af grov hvid hvede, spelt, lidt durum og alm. hvedemel. Dejen kørte 20 min. i røremaskinen, og var blød og let klistret - uden dog at hænge i fingrene. Ret nemt, ikk? Go fornøjelse. Nåh ja, de endte med at se sådan her ud og smagte fantastisk:



 

tirsdag den 16. oktober 2012

Så er starten skudt igang

Jeg har den store fornøjelse at skulle aflevere en kage til en 18 års fødselsdag den 27. ds. og tre dage senere to kager til et jubilæum - i alt til ikke mindre end 100 personer. Puha - og med kun tre dage mellem afleveringerne, så er jeg allerede godt igang med pynten. Faktisk er jeg færdig med pynten til den 18-årige - og i aftes begyndte jeg så på det, der skal på de to andre. Og da manden blandt andet er jæger - så.......

mandag den 8. oktober 2012

Årh - det er da bare en kage......
Sagde jeg, da kollegerne spurgte, om der var noget at fejre. Jeg var ved at lave fyld til nogle kager, jeg skal lave senere på måneden, og da der blev noget til overs, og jeg også havde nogle bunde liggende i fryseren, ja, så var det jo ret nemt at gå til. Der er to lyse (læs:grønne) bunde med revet marcipan, én med chokolade, og fyldet er hvidchokoladesmørcrememousse og mørkchokoladesmørcrememousse. Der er mørklilla glasur på toppen, og fondant rundt om kanten. Den smagte, sagde de søde kolleger, supergodt :o)

torsdag den 20. september 2012

Og for de kunstinteresserede....
Rasmus - manden min - har udstilling sammen med 39 andre kunstnere i den kommende weekend i Galten Hallen - og han vil sidde og male efter en skøn model - se mere på hans blog: http://rasmussandhoeyer.blogspot.dk/ - der er åbent lørdag og søndag fra kl. 11-17.






Kære venner - bare lige til orientering.....
 
Søndag morgen kl. 06.00 flyver jeg med min kære veninde otte dage til sydens
sol. Og tjek lige vejrudsigten:

torsdag
20-09
fredag
21-09
lørdag
22-09
søndag
23-09
mandag
24-09
tirsdag
25-09
onsdag
26-09
Min. 24  ° C 22  ° C 22  ° C 22  ° C 23  ° C 23  ° C 23  ° C
Maks. 31  ° C 30  ° C 30  ° C 30  ° C 31  ° C 31  ° C 31  ° C
Sol 80% 75% 75% 80% 90% 90% 85%
Nedbør 0% 20% 5% 5% 5% 5% 5%
Vindretning Ø V
Vindstyrke 1 1 2 2 2 2 2   
 
Kan I rigtig hygge Jer :o)














































søndag den 16. september 2012

Så er kagerne afleveret til Maria...
Og forhåbenligt faldt de i god smag - både hvad angår udseende og hvad angår smagen. Kagerne var til Maria og Casper, der er henholdsvis journalist og pressefotograf - og skulle spises til deres fælles 40-års fødselsdage. De var ret store - der skulle være til 60 gæster - så der er 3 bunde i  hver á 30 cm i diameter - og kagen blev ca. 12 cm høj med fyld. Bundene er red velvet, lys bund med marcipan og bananbund. Fyldt med en chokoladesmørcrememousse, lavet af lige dele smør, mørkt chokolade, flormelis, bailey-ekstrakt, og til sidst med flødeskum vendt i. Fordelt på bunden og drysset med et lag tørristede, hakkede hasselnødder. Det andet lag er hindbærsmørcreme lavet af 250 g smør, 600 g flormelis, 1 dl hindbærsirup og 1/4 l fløde pisket til flødeskum vendt i. Oven på er fordelt råsyltede hindbær. Håber som sagt, den smagte.

lørdag den 15. september 2012

Ja ja ja - Maria - jeg er færdig....
Så kom frisk og hent kagerne. - Jeg viser billederne her i morgen - OK?

fredag den 14. september 2012

Ja ja ja Maria - jeg er igang :o)
Jeg er færdig med bundene - 6 stk. a' 30 cm i diameter - chokoladesmørcremen mangler flødeskum - og det samme gør hindbærmousen - men nu er det så bare igang med at lægge sammen, smøre op, overtrække og pynte. Puh - jeg er altid nervøs for, hvordan det ender:o)

søndag den 9. september 2012

Jeg er gift..........
med Rasmus - og han er en utrolig dygtig og talentfuld - og ikke mindst anerkendt maler. Og hans næste udstilling er i Galten
I kan se nogle af hans fantastiske malerier på hans blog:
rasmussandhoeyer,blogspot.dk - vi håber at se rigtig mange af Jer :o)
 

tirsdag den 28. august 2012

Dette er ikke en kage .....
Men en invitation til min mands udstilling - det er i Silkeborg på Papirfabrikken - og der er fernisering lørdag kl. 14 - og udstillingen løber til den 9. september. Hvis man har lyst til at få tegnet et portræt - enten af sig selv eller ens barn/børn - så er det muligt lørdage og søndage - og ganske gratis. Rasmus udstiller sammen med en gruppe af malere og en keramiker. Det er rigtig flotte og spændende malerier - så vi glæder os til at se Jer alle :o)
 (beklager den lidt ringe fotokvalitet - det er et skærmbillede taget med mobiltelefon :o)

torsdag den 23. august 2012

1-2-3 det er en test.......
Jeg skal lave en (faktisk to) kager til en dobbelt 40-års fødselsdag - så jeg fik lyst til at prøve at lave en ny chokolademousse - sådan bare for at se, om den smagte "fantastisk". Og det gør den. Det er en chokolademousse med bailey - og her er opskriften: 500 g smør smeltes ved svag varme, 500 g chokolade smeltes i vandbad - de to ting blandes godt sammen, 500 g flormelis sigtes og røres i, tilsæt baileyekstrakt, til det smager, og rør til sidst 14 æggeblommer (pasteuriserede) i. Sæt det på køl til næste dag. Pisk det godt og grundigt med røremaskinen, pisk 1/2 l piskefløde til skum, bland det hele sammen - og vupti - helt igennem fantastisk mousse. Cupcakes'ne er banancupcakes - opskriften ligger i forvejen. Go' fornøjelse.

søndag den 19. august 2012

Jeg har lige bestilt.....
denne kagedeler Ebay - 
http://www.ebay.co.uk/itm/180826897759?ssPageName=STRK:MEWNX:IT&_trksid=p3984.m1439.l2649 

den koster 296,50 kr. incl. porto. MEN hvis den kan skære rigtig tynde bunde (der er målebånd i siden til at indstille efter - så synes jeg, pengene er givet rigtig godt ud - giver lyd, når jeg har prøvet den

onsdag den 15. august 2012

Velkommen hjem Lise
Lise har været i Australien i seks måneder for at studere - og landede mandag aften i DK igen. Tina - Lises mor og min kollega på avisen - spurgte om jeg ville lave en kage til et surpriceparty, hun ville lave i aftes for hende - og det er hermed gjort. Bundene er lyse "red velvet" med hakket mørkt chokolade, nougattern og hakkede mandler i. Fyldet er chokolademousse, og bundene blev smurt med et tyndt lag appelsingelé. Tilbagemeldingen i dag fra Tina var - heldigvis - at Lise blev superoverrasket - og at kagen var en stor succes (og at den smagte rigtig godt). Så bliver det jo meget bedre :o)
 

tirsdag den 14. august 2012

Vi ska' da også ha'
kage til eftermiddagskaffen i dag på redaktionen. Jeg skulle aflevere en kage til en kollega - kommer senere i dag - og så mente jeg, at det ville være lidt snyd, hvis der ikke også var kage til resten. Det er red velvet - igen igen - men den er altså bare rigtig god. Fyldet er blåbærsmørcrememousse, drysset med letristede hakkede hasselnødder og hakket mørkt chokolade. Glasur med lime og så lidt pynt fra gemmerne. Føj, den smagte godt.

søndag den 12. august 2012

Stort til lykke til Jytte - med sønnens bryllup
Parret blev gift i Skagen - og her skulle festivatasen også holdes. Jeg håber kagen smagte, bundene var en slags Red Velvet - men med råmarcipan, blød nougat, mørkt chokolade og hasselnødder hakket i småstykker og blandet i. Den blev lagt sammen med to lag orangemoussse for at give den et lidt friskt islæt.

lørdag den 4. august 2012


For pokker - kom til at slå fire æg ud
og der skulle kun bruges to. Nå - så må man jo lave to kager i stedet. Så det gjorde jeg. Og da jeg har svært ved helt at følge en opskrift, så besluttede jeg at tilføje lidt ekstra godter til denne opskrift, som jeg har fundet hos Sarahs Kager. Det er endnu en banankage - men efter de tilbagemeldinger, jeg har fået - nok den bedste til dato. Her er opskriften (på 1 kage:o) : 230 g sukker røres med 2 æg i ca fem minutter til det er hvidt og luftigt, tilsæt 2 spsk youghurt, 1,5 dl rapsolie, 3-4 godt modne bananer, bland 1 tsk natron, 1 tsk kanel, 1/2 tsk salt, 2 tsk vanillesukker, 210 g mel og sigt de tørre ingredienser i æggemassen. Vend så - og det er så her mine tilføjelser kommer - 50 g groft  hakkede hasselnødder, 75 g grofthakket go' mørk chokolade og 50 g fintternet råmarcipan i. Bag ved 175 g i ca. 30 min. Go' fornøjelse.

søndag den 29. juli 2012

Skybrud og nye sko
Er bare ikke nogen god kombination. Det fandt jeg i hvert fald ud af i dag, da vi var i Ebeltoft,. Pludselig åbnede himlen for sluserne - og i løbet af ca. 20 sekunder var jeg våd helt ind til skindet - og det samme var mine fine, nye sko hjembragt fra Paris. Og eftersom vi skulle være I byen hele dagen, så måtte jeg - om jeg så må sige - gå dem tørre igen. Det vil være forkert at sige, at det var et kønt syn, at få skoene af da vi kom hjem. Og jeg skal hilse og sige, at farven heller ikke sådan lige er til at få af igen. Jeg er bange for, at den skal slides af. Godt der ikke er udsigt til udpræget sandalvejr de næste dage.

onsdag den 25. juli 2012

Man må tage det sure - med det søde
Så er vi igang igen - og da jeg i øjeblikket også vikarierer for en kollega på en anden redaktion - ja så er der mange munde at mætte. I dag havde jeg så to( ja, der er kun én på billedet - men det er fordi, den anden allerede er spist) limekager med hvid chokolade og hasselnødder med på arbejde. Opskriften er fra Anne au Chocolat - og kommer her: 250 g blødt smør, 210 g sukker, 4 æg, 250 g mel, 150 g hvid grofthakket chokolade, 100 g hakkede hasselnødder, 2 lime - meget fintrevet skal heraf (og ja, hvis du ikke har ét - så køb et Microplane rivejern - det er fantastisk). Kog en sirup af 90 g sukker (jeg brugte rørsukker) og saften af de to lime. Pisk smør og sukker sammen i en skål til en cremet og luftig konsistens. Tilsæt æggene ét ad gangen, rør mel i. Vend til sidst hvid chokolade, nødder og limeskal i. Bag i en rund form (ca. 22 cm i diameter - og her brugte jeg en form på 26 cm - den skal være smurt godt med olie, bag ved 175 grader i ca 45 min. (formen på 26 cm skal kun have ca. 35-38 min.). Mens kagen stadig er lun fordeles limesiruppen over det hele - og kan så evt. pyntes let med lidt limegrønt glasur. Go' fornøjelse.

torsdag den 19. juli 2012

Uhm - fedtebrød
Da vi forleden besøgte Fru Møllers Mølleri ved Odder købte vi blandt andet en ganske lille bøtte med deres hjemmelavede fedtebrød. Og guf, de var go'e. MEN - tænkte jeg  - de var også ganske dyre. Tror der var omkring 12-14 stykker for 39 kr. Det kan jeg sgu' selv lave, mente jeg - så det gjorde jeg her i formiddags. Og GUF de er go'e. Opskriften er fra Madopskrifter.nu - mormors fedtebrød. Der skal bruges 250 g smør ( i opskriften står der godt nok margarine - MEN) 250 g hvedemel, 125 g kokosmel, 125 g sukker, 1/5 tsk hjortetaksalt (det havde jeg ikke, så jeg brugte 3/4 tsk potaske i stedet). Røres godt og grundigt på røremaskinen - trilles til pølser, der trykkes flade (ca 5mm) og bages ved 200 grader i ca. 10 min. Jeg fik helt nøjagtigt 59 stykker af denne portion. Go' fornøjelse.

lørdag den 14. juli 2012

Ældstebarnets yndlingskage - drømmekagen
I morgen skal vi male - altså træværket på huset. Aldeles træls arbejde, synes vi her. Heldigvis kommer begge sønnerne hjem og hjælper. Og yngstebarnet fik lov at vælge menuen til aften - farsbrød rullet med parmaskinke og pikant flødeost inden i, og dækket med bacon uden på, ovnbagte kartofler og grøntsager til - og ældstebarnet får så sin yndlingskage. Opskriften er fra Karolines Køkken. Go' fornøjelse.


1 kage - ca. 20 stykker
  • æg
  • 300 g sukker (ca. 3½ dl)
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl mælk
  • 50 g smør
  • Fyld
  • 100 g smør
  • 150 g kokosmel (ca. 4¼ dl)
  • 225 g brun farin (ca. 3¾ dl)
  • ½ dl mælk
  • Bagetid: Ca. 20 min. ved 200°
    Bagetid med fyld: Ca. 5 min. ved 225°.
  • 20 Portioner
    1 kage - ca. 20 stykker
    • æg
    • 300 g sukker (ca. 3½ dl)
    • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
    • 3 tsk bagepulver
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 2 dl mælk
    • 50 g smør
    • Fyld
    • 100 g smør
    • 150 g kokosmel (ca. 4¼ dl)
    • 225 g brun farin (ca. 3¾ dl)
    • ½ dl mælk

    • Bagetid: Ca. 20 min. ved 200°
      Bagetid med fyld: Ca. 5 min. ved 225°.
    Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 5 x 22 x 30 cm) og bag kagen midt i ovnen.
    Fyld: Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Tag kagen ud og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen.
Der er sgu' forskel
I torsdags kørte vi - manden min og jeg - en tur til Odder. Ikke sådan for at besøge Odder - men fordi jeg havde hørt om et mølleri, der ligger lidt uden for - Odder - nemli' Fru Møllers Mølleri. Super spændende sted - og med et fantastisk udbud af mel, marmelader, surdej og meget mere. Jeg prøvede at købe lidt forskelligt mel: alm. hvede, grahamsmel, grov hvid hvede, grov durum og grov spelt. I dag har jeg bagt et langtidshævet brød af det nye mel,  som også har kørt en tur i røremaskinen i ca. 25 min.  Jeg brugte 8 g gær, 1 tsk salt, 1 stor teske honning, 4 dl vand, 120 g grahamsmel, ca 350 g hvedemel. Hævede så til i dag, hældte dejen ud på bordet, som var drysset med durummel, brugte et par dejspader og løftede siderne ind over et par gange. Bagestenen stod i ovnen på 250 grader og ventede - og her fik brødet først 10 min. - og efterfølgende 20 min. ved 200 grader. Og - der er sgu' forskel på mel. Go' fornøjelse.