Follow by Email

Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

HOW TO COOK IT

mandag den 28. september 2015

Den allerallerallerbedste brunsviger



Dejen laves af:
500 g mel, 50 g sukker, 50 g gær, en smule salt, 3,5 dl lunkent mælk, 50 g blødt smør. Gæren opløses i mælken, det hele æltes sammen til en ensartet dej, der ikke må blive for tør. Hold evt. lidt af melet tilbage.

Dejen hæver først ca. 30 min. i en dampovn - eller én time tildækket på bordet. Derefter rulles den ud og kommes i en form der er ca. 35x45 cm. Tryk en masse huller med fingrene - jo flere jo bedre. Efterhæver yderligere 30 min i dampovnen - eller ca. 45 min. på bordet - tryk derefter flere huller - og hæld fyldet over .

Bages ved 190 grader ved over/undevarme - altså ikke varmluft.  - i ca 25-30 min. Skal være lysebrun i kanten. Go´fornøjelse

Fyld:
250 g smør smeltes sammen med 250 g brunt farin og 8 spsk sirup.




mandag den 14. september 2015

Jeg er nødt til at sige.......

At disse nærmer sig de absolut bedst boller, jeg nogen sinde har lavet. OG det værste er, at jeg ikke har en præcis opskrift. Det jeg gjorde var at blande ca. 100 g hvede mel med ét brev tørgær, tilsatte 1 spsk salt, hældte et par godt håndfulde solsikkekerner, knapt så mange grofthakkede nødder, lidt mindre hørfrø, ca 150 g groft hvedemel, det samme groft rugmel, et par æg, 2-3 pænt store revne gulerødder, en halv liter vand og et par dl rapsolie og så ellers alm. hvedemel til det hele hang godt sammen uden at være alt for klistret - kørte det på røremaskinen i ca. 15 min - hævede først ca. 45 min. - tog en stor ske - satte klatter på bagepapir - efterhævede i ovnen på damp i ca. 30. min og til sidst blev de bagt på et brødprogram med damp i ca. 15 min. ved 225 grader. - er selv spændt på næste gang :o) - God fornøjelse