Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

torsdag den 29. november 2012

Så er julebageriet igang.....


Og har i dag bagt otte plader lækre pebernødder - opskriften er her - go' fornøjelse
(må hellere lige tilføje, at jeg lavede dobbelt portion)
 
Pebernødder - ca. 120 stk.
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • 1 æg
  • 2 spsk Piskefløde 38%
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 1/8 tsk hjortetaksalt
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt hvid peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk stødt nellike
  • 100 g smør
Bagetid: 9-10 min. ved 200°.
Ekstra information Fryseegnet: Ja , Både den rå dej og de færdigbagte pebernødder kan fryses. Tø dejen op i køleskab. Del evt. dejen i mindre portioner, når den fryses, så tør den hurtigere.

Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggesnapsen - dejen er meget fedtet. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time. Rul dejen til stænger - brug evt. en lille smule mel. Skær små stykker (på størrelse med hasselnødder) og tril dem runde. Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen.
Tips: Pebernødderne kan opbevares i kagedåse i 1 til 2 uger.
Du kan øge krydderimængderne en lille smule, fx ved dobbelt portion kan de halve teskeer være 1 tsk med top.

Kilde :

søndag den 25. november 2012

Min første vinterkage - til Moster Tove's fødselsdag




 

fredag den 16. november 2012

Jeg har været på kursus.....
 I Brush Embrodery - og hold op, det er sjovt. Det kræver en hel del øvelse, men jeg kan absolut se muligheder i, at man kan male smukke motiver på kager med "glasur". Jeg glæder mig til at få øvet  en masse herhjemme - skal nok vise resultaterne hen ad vejen.

lørdag den 10. november 2012




Dyb, dyb, dyb koncentration.....
I dag havde jeg en flok piger til cupcakekursus - det var supersjovt. Og de fik lavet nogle helt fantastiske cupcakes - og temaet var jul......

  Har de ikke bare være utroligt dygtige?

torsdag den 8. november 2012

Mine første trøfler...
Og jeg må starte med at beklage - det er ikke mine trøfler, der er på billedet. Jeg nåede simpelthen ikke at få taget et foto, vupti, så var de væk. MEN HOLD DA HELT OP, hvor de smagte godt - og det kom fra alle, der var så heldige at få smagt én. Her er opskriften:
ca. 1 kg kagerester (jeg havde både vanillebunde, chokoladebunde med hk chokolade i og marcipanbunde) røres til smuld på foodprocessoren, hældes i en skål, tilsæt 8 store spsk hindbærmarmelade, 140 g kakao, 2-3 tsk rom, 1 bg philadelphia light flødeost og ½ bg philedelphia flødeost (ikke light), Det hele røres godt sammen på røremaskinen, trilles til kugler i lige præcis den størrelse, man lyster, og triller så til sidst i også lige præcis den krymmel, man lyster. PAS PÅ - de er slemt vanedannende. Go' fornøjelse.

mandag den 5. november 2012

Stort til lykke til Helle og Steffen
Der blev gift i lørdags. Jeg fik lov til at lave kagen - og de er lidt vilde med Elvis, så han måtte en tur på kagen.

Og den sang er da lige til et forelsket brudepar.

 Som oven i købet venter tvillinger til januar :o)