Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre. Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.
søndag den 19. maj 2013
Her er desidste to kager - inden en kort pause.....
Denne er til Helle's søde tvillinger, Samuel og Sally, der blev døbt for godt et par uger siden
Og denne:
Og denne var til Birgitte's søn, Mads, der blev konfirmeret dagen efter. Dejligt at de begge var glade og tilfredse med kagerne.
tirsdag den 30. april 2013
Der har godt nok været travlt......
I mit lille hjemmebageri her i konfirmationstiden. Så jeg har ikke haft tid til at holde bloggen ajour - men her er lidt fotos af de seneste kager, jeg har lavet.
Denne kage har jeg lavet til min kollega Kim's datter i anledning af, at hun blev færdig med sin kandidatuddannelse inden for levnedsmidler.
Og denne var til Tejs' datter Julia, som blev konfirmeret - og er vild med One Directions.
Så blev det Brigittes datter, Anne's, tur til konfirmationen.
Min kære guddatter Maja blev så konfirmeret i fredags.
Og Dorthe's datter Astrid blev også fejret fredag, da hun blev konfirmeret
Så nu mangler jeg kun at lave kage til en tvillingebarnedåb på lørdag og en konfirmation på søndag - så er der lidt ro på igen :o)
søndag den 7. april 2013
Så blev Jan's søn 18 år.... Utroligt som tiden dog går. Og som mange unge er han også glad for fest og farver - og så er han beriget med sin egen bar og biograf. Og både han og familien blev glade for kagen - det er jo dejligt.
mandag den 1. april 2013
Jordbærkage med mazarinbund..... Langfredag skulle ungerne, svigerdøtre og mine forældre komme til middag - og alle elsker jordbærkage. Så jeg lavede denne med mazarinbund, penslede et lag mørkt chokolade, så et lag chokoladesmørcreme (med smeltet mørkt chokolade), der var pisket op, et lag vanillecreme, jordbær og så ribsgele, smeltet og hældt over. Til sidst revet hvid chokolade - Mums, den var god.
lørdag den 9. februar 2013
Mig og Mette Blomsterberg Jeg har "lånt" Mette Blomsterbergs foccaciabrød i dag til min forret. Og nu er det kommet ud af ovnen og ser bare lækkert ud. Vil lige tilføje, at jeg har bagt 1/2 portion i en form der er ca. 22x30 cm, for vi bliver kun 5. Og så havde jeg ikke Ølandshvede, så brugte alm. hvedemel og italiensk hvedemel 0. Men her er opskriften:
LIND DEJ:
50 g gær
1 l lunkent vand
300 g ølandshvede, fin
1 kg italiensk hvedemel, tipo 00
2½ spsk. flagesalt
ENDVIDERE:
1 bageform/dyb bradepande på 30 x 40 x 6 cm
bagespray eller smagsneutral olie
Smuldr gæren ud i røremaskinens skål. Tilsæt de øvrige ingredienser, og
ælt dejen i lavt gear i 25 minutter. Den lange æltetid er vigtig, for
det sikrer en elastisk dej, der kan bære sig selv, selv om den er lind.
Sluk for røremaskinen, og tag dejkrogen af. Lad dejen hvile utildækket,
mens den stadig er i røreskålen i 30 minutter. Smør den dybe bageform
jævnt med bagespray eller smagsneutral olie. Hæld forsigtigt den hævede
dej ud i den smurte form, og lad den igen hæve utildækket i yderligere
30 minutter.
Fordel olivenolien ud over dejens overflade. Drys flagesalt og plukket
rosmarin ud over olien. Tryk roligt dybe huller ned i dejen med fingrene
med gode mellemrum. Sæt brødet ind i en 230° forvarmet ovn, og smid
lynhurtig ½ dl koldt vand ind i ovnens bund – luk straks ovnlågen igen.
Bag brødet, til det er godt gyldent, ca. 35 minutter, afhængigt af
ovnen. Lad det varme brød afkøle let på en bagerist. Go' fornøjelse.
fredag den 8. februar 2013
Nyd de her lakridsmarengs - mums
De er ganske fortryllende - og utrolig nemme at lave. Opskriften kommer
her: 6 æggehvider, 300 g sukker, 1 1/2 tsk eddike, 1 1/2 spsk lakridspulver. Æggehviderne piskes stive,
halvdelen af sukkeret, lakridspulveret og eddiken tilsættes - massen røres i ca. 15 min.,
hvorefter resten af sukkeret vendes i. Kommes i
en sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepapir - bages ved 100 grader i 75
min. Jeg fik tre bageplader af denne portion.
torsdag den 7. februar 2013
Dagens overraskelse var en Mazarinkage...
Og den var bare go'. Både let, saftig og lidt svampet - fabelagtig :o) Her er opskriften:
500 g Becel, 350 g sukker, piskes godt til det er hvidt, bland 4 æg i - ét ad gangen, 2 tsk mandelessens, 1,5 dl kogende vand, 300 g hvedemel, 2 tsk bagepulver, 100 g finthakket mørkt chokolade blandes i. Passer til en form der er ca 24 x 34 cm, bages ved 180 grader i ca. 30-35 min. Pyntes med kakaoglasur. Go' fornøjelse.