Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

mandag den 31. december 2012

Jeg kan faktisk slet ikke huske.........
hvor det var, jeg så den form henne. Men da jeg først havde set den, så var jeg nødt til at finde ud af, hvor man så kunne købe den. Jeg har det sådan lidt - og det er sikkert kun mig - at hvis der findes noget til bagning, som jeg opdager, jeg ikke har. Så er der kun én vej. Det må findes - og med hjem. Så vi kørte Horsens til Butik Jes Pors. Han havde den nemlig. Og så fik vi samtidig en hyggelig tur ud af det - sådan op til jul - mig og manden min.

 
Faktisk består formen af tre dele. Bund, sider og låg. Jeg købte bund og sider - får man brug for et låg, kan man bruge en bradepande til at ligge oven på. Formen skal smøres med olie mindst ti gange over fem dage - så er den klar til blive brugt.  Der var jeg nået til i går, så jeg ville prøve at lave et "rigtigt" franskbrød til en forandring. 


 Og resultatet blev rigtig godt. Det skal siges, at jeg faktisk prøvede at lave to franskbrød. Det andet blev bagt i en almindelig form af metal. Det var faktisk færdig 8 minutter før det i træformen. Jeg prøvede at tage det i træet ud samtidig med det i metallet. MEN - det var slet ikke bagt. Så tilbage i formen og ovnen med det. Begge brød hævede flot op - så jeg er nødt til at prøve nogle flere gange med forskellige brødtyper for at se, om der ER forskel, som Aurion skriver. Det er dem, der har lavet formen. Nå, men her er opskriften:
(Ups, ja, jeg var forresten udgået for gær, så det er første gang, jeg har prøvet med tørgær - men bestemt ikke nødvendigvis den sidste - som sagt blev brødet rigtig godt).
1 brev tørgær, ca. 1000 g mel, 3 dl mælk, 3 dl vand, 2 tsk salt, 50 g Becel, 1 æg. Æltes, æltes og æltes på maskinen i ca. 10 min. Hæver én times tid, fordeles i to forme, efterhæver ca. 20 min. snittes på langs, smøres med sammenpisket æg, drysses med birkes, bages ved 200 grader i ca. 30 min. (og det er så i en almindelig metalform) og 38 min. hvis I har en træform :o) Go' fornøjelse.

søndag den 16. december 2012

Velkommen hjem Karen
Min kollega Torben skulle hente datteren i Kastrup Lufthavn, hun har rejst rundt i Indien i fire måneder. Og så syntes han, det kunne være sjovt at stå med en kage og tage imod hende. Jeg håber, hun syntes, den var sjov og smagte godt.

tirsdag den 4. december 2012




En rigtig "fed"kage - dog med gulerødder

Opskriften har jeg lånt af anneauchocolat.dk - go' fornøjelse.

Kagen laves sådan her
3 æg
1 1/2 dl smagsneutral olie
450 g brun farin
210 g mel
300 g gulerødder, groftrevet
1 1/2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 tsk stødt nellike
1/2 tsk salt
100 g valnødder, hakkede
2 dl rosiner

Rør alt sammen i en skål. Hæld dejen i en rund form (ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir. Sæt kagen i en kold ovn og bag i 70 minutter ved 180 graders varmluft.
Flødeostecremen laves sådan
200 g flødeost 2 spsk vand prøv at undlade vand, hvis I synes, at cremen bliver for tyndtflydende!
50 g blødt smør (min tilføjelse)

60 g flormelis
1/2 stang vanille, korn af
3 tsk fintreven citronskal
3 tsk citronsaft


Pisk det hele sammen til en homogen creme og fordel på den afkølede kage.

torsdag den 29. november 2012

Så er julebageriet igang.....


Og har i dag bagt otte plader lækre pebernødder - opskriften er her - go' fornøjelse
(må hellere lige tilføje, at jeg lavede dobbelt portion)
 
Pebernødder - ca. 120 stk.
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • 1 æg
  • 2 spsk Piskefløde 38%
  • 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
  • 1/8 tsk hjortetaksalt
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt hvid peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk stødt nellike
  • 100 g smør
Bagetid: 9-10 min. ved 200°.
Ekstra information Fryseegnet: Ja , Både den rå dej og de færdigbagte pebernødder kan fryses. Tø dejen op i køleskab. Del evt. dejen i mindre portioner, når den fryses, så tør den hurtigere.

Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggesnapsen - dejen er meget fedtet. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time. Rul dejen til stænger - brug evt. en lille smule mel. Skær små stykker (på størrelse med hasselnødder) og tril dem runde. Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen.
Tips: Pebernødderne kan opbevares i kagedåse i 1 til 2 uger.
Du kan øge krydderimængderne en lille smule, fx ved dobbelt portion kan de halve teskeer være 1 tsk med top.

Kilde :

søndag den 25. november 2012

Min første vinterkage - til Moster Tove's fødselsdag




 

fredag den 16. november 2012

Jeg har været på kursus.....
 I Brush Embrodery - og hold op, det er sjovt. Det kræver en hel del øvelse, men jeg kan absolut se muligheder i, at man kan male smukke motiver på kager med "glasur". Jeg glæder mig til at få øvet  en masse herhjemme - skal nok vise resultaterne hen ad vejen.

lørdag den 10. november 2012




Dyb, dyb, dyb koncentration.....
I dag havde jeg en flok piger til cupcakekursus - det var supersjovt. Og de fik lavet nogle helt fantastiske cupcakes - og temaet var jul......

  Har de ikke bare være utroligt dygtige?