Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

onsdag den 30. april 2014

Den helt rigtige citronhalvmåne

(foto er af ukendte årsager forsvundet)


Den er lige i skabet. Den bedste udgave af citronhalvmåne, jeg har smagt. Og vi spiste den ene halvdel søndag - og den anden tirsdag, og da var den stadig helt frisk og lækker. 

Rør 150 g Becel med 150 g sukker og 100 g revet marcipan til det er en ensartet masse og lys og luftig. Tilsæt æggene ét ad gangen sammen med revet citronskal. Sigt mel og bagepulver i. Bages ved 190 grader i ca 20. min i en form der er ca. 22 cm i diameter.  Når kagen er helt kold kommes glasuren på - saft af 1-2 citroner, 1 spsk Becel, formelis så det bliver en passende, meget tyk glasur. Og hvis man ligger inde med en gul pastafarve/frugtfarve, så bliver det ikke meget bedre. Go' fornøjelse..

fredag den 7. marts 2014

Lækker, hurtig aftensmad
Vi fik denne ret forleden. Den var nem og meget lækker. Vi er jo kun to til hverdag, så to nakkekoteletter, bagekartofler - og som tilbehør champignons, som ristes let, tilsæt grønne asparges snittet i stykker - ristes lidt med - og til sidst en lille håndfuld hakkede, saltede mandler.  Og hvis man har det i køleskabet alligevel, kan man jo supplere med en go' blandet salat. Go' fornøjelse.


tirsdag den 21. januar 2014


Vores fantastiske børnebørn

Disse billeder har absolut intet at gøre med hverken kage, sukker eller mad. MEN - det er SÅ stort at få lov at blive bedstemor til to så fantastiske piger. Og så bliver det jo ikke mindre fantastisk, at jeg har Danmarks bedste portrætmaler som husbond. Dette maleri har han malet til forældrene i julegave - er det ikke fantastisk? Syntes bare jeg blev nødt til at vise det her :o)







tirsdag den 17. december 2013





Sådan en mørk december-aften
Er det lidt lækkert med en hjemmelavet kartoffel-porresuppe. Og denne er nem, hurtig og rigtig lækker cremet. Her er opskriften:
2 porrer snittet fint, 1 stor gulerod i små tern, 1 persillerod i små tern, 3 bagekartofler også i små tern - dækkes med en god bouillon - ca. 2 cm over grøntsagerne. Koges med lidt salt og peber til grøntsagerne er godt møre. Blendes godt og grundigt , tilsættes 2,5 dl madlavningsfløde 18%, koges op - og er klar. 
Jeg havde ristet en pakke bacon, selleri  i meget små tern ristes i resten af fedtstoffet fra bacon'en, det hele blandes med masser af klippet purløg. Vi fik plukket koldrøget peberlaks til sammen med godt brød. Go' fornøjelse.

torsdag den 5. december 2013



Det er jul - det er cool

Der er kun én ting at sige om de her småkager - de er aldeles formidable - prøv dem.

200 g mel
160 g sukker
125 g smør
4 tsk lakridspulver
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk bagepulver
1 knsp salt

Alt æltes sammen og sættes af på bageplade med en tsk og trykkes flade. Go' fornøjelse.

Bages ved 200 grader i 12 min.



mandag den 4. november 2013




Uhm - tigerrejer og kammuslinger
Er altid bare lækkert. Vi skulle have gæster - og så tænkte jeg, at vi skulle prøve denne variation. Det er en - skal vi sige - porresuppe - lavet af 3 porrer i tynde skiver, der svitses i smør - uden de får farve - og tilsættes 2,5 dl piskefløde. Og nogen gange må man altså gerne nyde "rigtig" fløde. Krydres med salt og peber. Tigerrejer og kammusling grilles på en grillpande, der er smurt med smør - til de er møre. Forretten kan laves i god tid, den blev serveret afkølet - ikke køleskabskold, men afkølet. Jeg serverede ristet brød til - og det smagte ganske fantastisk.  Der er til seks kuverter i porresuppen. Go' fornøjelse.

søndag den 27. oktober 2013


Tak til "Hjemmet" for denne skønne opskrift på citrontærte

Som vi nød har til aften i selskab med mine forældre, børn, svigerbørn og - ikke mindst børnebørn. Dog vil jeg sige, at de sidste ikke fik lov at smage - vores skønne tvillingeprinsesser er kun to måneder gamle, så de må vente lidt :o)


8-10 pers.
Arbejdstid: 45 min.
Hviletid: 1 time
Bagetid: 1 time og 15 min.
Fryse-egnet
60 g hasselnødder
60 g flormelis
225 g hvedemel
1 knsp salt
125 g koldt smør
1 æggeblomme
3 spsk koldt vand
Creme:
4 æg str. L
2 1⁄2 dl fløde 9%
150 g rørsukker
3 usprøjtede citroner (1 spsk fintrevet citronskal + 1 1⁄2 dl saft)
Marengs:
3 æggehvider
100 g sukker

Sådan gør du:
1. Hak nødderne fint i en foodprocessor og tilsæt flormelis, mel og salt. Kør, til det er blandet, og tilsæt smør i små stykker. Kør, til det er en grynet masse, og saml hurtigt dejen med æggeblomme og vand. Pak dejen ind og læg den i køleskab 1 time.
2. Pisk alle creme-ingredienserne let sammen i en skål og stil dem i køleskabet.
3. Rul dejen ud på et meldrysset bord. Beklæd en tærteform (24 cm) med dejen. Prik bunden med en gaffel og sæt den i køleskabet, mens ovnen varmer op til 200 grader.
4. Læg et stykke bagepapir på den rå tærtebund og fyld op med tørrede bønner el. lign. Bag tærtebunden 10 min. Løft bagepapir og bønner af og bag 5 min. mere. Tag tærtebunden ud af ovnen og skru ned til 160 grader.
5. Hæld citroncremen i tærtebunden (evt. gennem en sigte, hvis du vil udelade citronskallerne) og bag tærten 30-45 min. – til cremen lige er stivnet. Tag tærten ud og lad den køle lidt af.
6. Skru ovnen op til 200 grader. Pisk æggehviderne stive og tilsæt så sukkeret lidt ad gangen under stadig piskning – til det bliver en tyk og blank marengs. Bred marengsmassen ud over citroncremen, og sørg for, at den dækker fuldstændig og helt ud på tærtedejen. Form evt. små toppe med skaftet af en teske.
7. Sæt tærten i ovnen 10-15 min., til overfladen er gylden. Lad tærten afkøle mindst 15 min. før servering. Tærten må gerne serveres kold, men er bedst samme dag.