Så gik JP Aarhus på ferie
Og de sidste 14 dage har vi spist og spist og spist. Eftersom vi holder lukket i fire uger, betyder det også, at vi går på ferie samme dag. Sådan cirka. Så alle har haft rundstykker, wienerbrød, hjemmebagte brownies, rundstykker, wienerbrød, og rundstykker og kanelsnegle og jeg kunne blive ved - med. Torsdag var det så min tur - og jeg havde bagt red velvet cupcakes med banan og chokolademousse i dejen - ja, det var en rest, jeg havde, så jeg tænkte - hmmm "gad vide, om ikke det kan bruges". Og det kunne det - mums, de var gode. Svampede og lækre. Swirlen er chokolademousse på det ene hold og karamelmousse (den med dåsen med kondenseret mælk, der koges i den lukkede dåse i fire timer, afkøles og blandes op i 2,5 dl piskefløde pisket til flødeskum). Det var ren konfektkage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar