Så er vi hjemme igen.....
efter en dejlig dag til barnedåb hos Max og hans forældre. Gæt hvem, der havde lavet kagen:o)
Den nederste kage er 30 cm i diameter, så det var lidt af en moppedreng af transportere. Men det gik godt. Den er lavet af samme dej som Red Velvet - dog uden kakao og red:o) De to øverste er til gengæld Red Velvet med det hele. Nederste er lagt sammen med en fantastisk jordbærsmørcrememousse - af én bakke friske blendede jordbær, kogt sammen med sukker, og blandet op i én pakke smør rørt med 600 g flormelis, 2 dl piskefløde vendt i - og til sidst tre blade husblads. Det skal siges, at der bliver til tre kager af ovennævnte mængde - de to portioner er røget i fryseren. De to andre lag er lagt sammen med en regulær chokolademousse. 250 g go' mørk chokolade, 2,5 dl piskefløde varmet op til kogepunktet og hældt over, røres godt sammen, dækkes helt ned til overfladen, så der ikke dannes kondens. Stilles i køleskabet til næste dag, piskes forsigtigt op - det går hurtigt - pas på, det ikke skiller. Guf, den smagte godt. Go' fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar