Jeg en blogger

Det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Mig som blogger.... Men nu skete det, og fremover vil jeg vise billeder og lægge opskrifter ind - og håber så, at det kan være til inspiration og glæde for andre.
Og prøv så lige at tjekke "How to cook it" - et fantastisk link til en kogebog, hvor man blot "klikker" ingredienserne i køleskabet af - så kommer der et udvalg af opskrifter på, hvad man kan lave. Start med f.eks kød i linjen foran - skal skrives på engelsk - og klik så.

lørdag den 4. august 2012


For pokker - kom til at slå fire æg ud
og der skulle kun bruges to. Nå - så må man jo lave to kager i stedet. Så det gjorde jeg. Og da jeg har svært ved helt at følge en opskrift, så besluttede jeg at tilføje lidt ekstra godter til denne opskrift, som jeg har fundet hos Sarahs Kager. Det er endnu en banankage - men efter de tilbagemeldinger, jeg har fået - nok den bedste til dato. Her er opskriften (på 1 kage:o) : 230 g sukker røres med 2 æg i ca fem minutter til det er hvidt og luftigt, tilsæt 2 spsk youghurt, 1,5 dl rapsolie, 3-4 godt modne bananer, bland 1 tsk natron, 1 tsk kanel, 1/2 tsk salt, 2 tsk vanillesukker, 210 g mel og sigt de tørre ingredienser i æggemassen. Vend så - og det er så her mine tilføjelser kommer - 50 g groft  hakkede hasselnødder, 75 g grofthakket go' mørk chokolade og 50 g fintternet råmarcipan i. Bag ved 175 g i ca. 30 min. Go' fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar